Vi lever i en tid, hvor vi som mennesker, børn som voksne, bliver sat under en stadig, stærkere kontrol. Det gælder børn i skolen, som det gælder unge under uddannelse, der mere og mere bliver målt efter i forvejen tilrettelagte skabeloner og læringsmål.
Det gælder voksne, der i den omsiggribende digitale verden, bliver styret ind i en tilværelse, hvor tiden til refleksion og fordybelse bliver stadig mindre og mindre.
For os alle gælder det, at vi hver især, ung som gammel, må finde frem til nogle åndeholder, nogle basale værdier, der kan fastholdes og give livet mening.
En fordybelse i H.C.Andersens liv, eventyr og historier kunne være en indfaldsvej til at skabe eller vedligeholde en tro på, at tradition, kulturarv, dannelse og oplysning kan tilføre den enkelte et rigere og mere værdifuldt liv.
At udvikle sprog og dannelse med udgangspunkt i det liv H.C.Andersen levede som barn i 1800 tallets Odense, som ung i København og videre i mødet med de mange mennesker H.C.Andersen mødte uden for Danmark, ikke mindst de danske kunstnere i Rom, er en oplagt mulighed for også at placere ens eget liv ind i en større sammenhæng.
Et møde med den cubanske kunstner Richar, bosiddende på Cuba, førte bl.a. til, at han for mig illustrerede nogle af de mest kendte eventyr og historier af H.C.Andersen. Det er disse illustrationer, der danner base og tjener som en øjenåbner for fantasien, for tankens kraft og og lysten til refleksion og fordybelse af også moralske problemstillinger.
Richar`s illustrationer kunne være det redskab, der åbner op for lysten til at gå på opdagelse i billedet, i H.C.Andersens eventyr og historier:
– at læse, at lytte, at diskutere, at fortælle, at tegne, at male, at synge at skrive – kort sagt give inspiration til at bevare og forstærke livsmodet og glæden ved livet.