Idèboksen – læring og bevægelse

Idèboksen indeholder 16 kort/forslag, der alle kombinerer bevægelse med læring.

Boksen er tænkt som en inspiration for den enkelte lærer og alle kort indeholder små opgaver, der beskriver, hvordan man får bevægelse ind i undervisningen på en enkel og meget effektiv måde. Kortene kan udvælges og anvendes af den enkelte lærer, så aktiviteten passer til klassens niveau. Nogle kort lægger op til aktivitet for alle – andre kort kan med udbytte laves to og to eller gruppevis på 4.

Alle kort tager udgangspunkt i de 21 kunsttryk, der udgør udstillingen med temaet: H.C.Andersen.

Eksempler på de 16 kort, man finder i idèboksen:

Ordstafet: Arbejd sammen to og to.

Hvor hænger tegningen med Fyrtøjet?

Find på teksten ved tegningen 5 navneord og 5 tillægsord. Skriv en lille historie, der indeholder de 10 ord. Læs den højt for klassen.

Ordstafet. Arbejd sammen to og to.

Hvor hænger tegningen med Hyrdinden og Skorstensfejeren? Find tegning og tekst og skriv det lange ord, der begynder med: GEDE—–

Lav så mange nye ord du kan ud af dette ord.

Skattejagt. Gå på jagt efter de 5 tegninger, du bedst kan lide. Lav din egen top 5 liste. Klassen laver sin egen top 5- liste.

Dyrejagt. Find eventyret Tommelise.

Hvor mange dyr kan du finde. Lav en liste med de dyr, du kan finde. Se også teksten.


Sebastians cd: I Danmark er jeg født.

Sangeren Sebastian har i mange år beskæftiget sig med H.C.Andersen.

På hans nyeste CD, som følger med inspirationspakken, er coveret illustreret med èn af de tegninger, der indgår i udstillingen.

Nogle af sangene er ikke så nemme at gå til, da de forudsætter stort kendskab til H.C.Andersens forfatterskab. Andre sange og tekster kan med fordel anvendes til brug for børnene.

Eksempelvis er sang nr. 2: Fantasia glimrende som en lille pauseaktivitet, hvor børnene hver især kan lave en lille kreativ dans eller motionere med enkelte selvopfundne dansetrin. Sangen er også let at lære.Sang nr. 3: Konen med Æggene kan dramatiseres.Sang nr.15: Den lille pige med Svovlstikkerne lægger op til sammen i stilhed at lytte til Sebastians oplæsning.